Brænder du for governance, risikostyring og compliance? Og vil du være med til at tackle en samfundskritisk udfordring? Så er denne stilling noget for dig!
Vi har brug for en erfaren kollega, der vil hjælpe med at sikre NIS 2 og ISO 27000-compliance ved kommuner, uddannelsesinstitutioner og SMV’er.
Hvem er NIBIS Konsulenterne
NIBIS Konsulenterne er et konsulenthus i vækst, med base i hovedgaden i Roskilde. Vi er specialiserede i cyber- og informationssikkerhed i kommuner, forsyningsselskaber, SMV’er, med videre.
Vi er virkelig gode til at hjælpe med, at vores kunder får styr på deres systemer, processer og procedurer, så de kan øge deres cyber- og informationssikkerhed.
"God cyberhygiejne er vigtig for at kunne drive en sikker og stabil platform og for at tage kampen op imod IT-kriminelle", fortæller Nina Sørensen
For tiden har vores kunder meget fokus på NIS 2 compliance, hvor vi hjælper med rådgivning, overblik og implementering af sikkerhedsforanstaltninger. Vi elsker standarder og især ISO 27000-serien, som vi mener er svaret på næsten alle udfordringer. Vi deltager i standardiseringsarbejdet, særligt omkring ISO 27000-serien, gennem Dansk Standards udvalg for Cyber- og Informationssikkerhed.
Standarder skal styres i et godt ISMS-system. Derfor har vi været med til at udvikle OS2compliance, der er bygget ud fra kommunernes og myndigheders behov og GRCompliance, som er målrettet forsyningsselskaber og SMV’er.
”Du får nogle super engagerede, fagligt dygtige og erfarne kolleger på hver deres område. Vi har nok at se til, men aldrig for travlt til smil,” fortæller Hassan Diab
Du kan læse mere om NIBIS Konsulenterne her: nibis.dk.
Opgaver og ansvar
Opgaver og projekter gennemføres blandt vores forskellige kunder. Du vil have opgaver ved kommuner, uddannelsesinstitutioner og SMV’er.
Nogle opgaver vil du selv have ansvaret for, og andre vil blive løst i fællesskab med andre øvrige NIBIS konsulenter. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling og sparring er i højsædet, så vi kan give vores kunder den stærkeste rådgivning.
Dine opgaver kan være:
• Rådgivning om cyber- og informationssikkerhed
• Rådgivning om NIS 2-compliance
• Risikovurderinger
• Teknisk og organisatorisk implementering af sikkerhedsforanstaltninger
• Implementering af ISMS-systemerne GRCompliance go OS2compliance
Vi sørger for din faglige udvikling, bl.a. med deltagelse i relevante kurser, særligt omkring cyber- og Informationssikkerhed, så du kan holde dig på forkant med udviklingen.
Vores arbejde udføres hos vores kunder , på NIBIS Konsulenternes kontor på Algade 44,1., 4000 Roskilde og til tider hjemmefra.
Om dig
Vi lægger vægt på at du:
• Har stor erfaring med governance, risikostyring og compliance (GRC)
• Har kendskab til flere af følgende rammeværk: NIS 2, CIS18, ISO 27001, 27002 og NIST.
• Har interesse for og solid viden om digitalisering, teknologi og IT
• Er ansvarsbevidst og god til at drive projekter og opgaver i mål selvstændigt
• Er god til at skabe relationer
• Er god til at formulere dig, både skriftligt og mundtligt
• Har relevant uddannelsesmæssig baggrund
Skal du være vores nye kollega?
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, hvor der også vil indgå en personlighedstest. Lønnen aftales med udgangspunkt i dine erfaringer og kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent og partner Lars Møller Sørensen på lars@nibis.dk eller 2242 1974.
Hvis du ønsker at blive vores nye senior GRC-konsulent, bedes du sende dit CV samt en motiveret ansøgning til info@nibis.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!