I Københavns Lufthavne (CPH) driver vi lufthavne i særklasse, og de bagvedlæggende processorer kræver faglighed og auditering på absolut 1.klasse. Som auditor i CPH er du med til at styrke en kultur, hvor compliance ikke bare er et krav men en kerneværdi. Her arbejder du tæt på driften og i øjenhøjde med kollegaer i hele CPH.
Hos os får du, synes vi selv, en af landets mest spændende stillinger inden for compliance monitoring, så motiveres du af compliance, har de nødvendige kvalifikationer og erfaring i auditering, så ser vi frem til at byde dig varmt velkommen ombord i Nordens største lufthavn.
Om at være Auditor i Compliance Monitoring
Sammen med dine kollegaer spiller du en nøglerolle i at understøtte en stærk compliance-kultur.
Som auditor i CPH er det din rolle at monitere, at standarder og lovgivning, inden for vores område, er implementeret og efterleves.
Du er ansvarlig for at gennemføre audits inden for følgende områder: Informationssikkerhed, energiledelse og kvalitetsledelse.
Det er vigtigt for os at have et auditorteam, der hjælper hinanden på tværs af fagområder, hvorfor du også bidrager med auditering på områder i den aeronautiske lovgivning.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Gennemføre audits og udarbejde auditrapporter
- Sikre kvaliteten af besvarelser af findings
- Godkende årsagsanalyser og implementeringen af findings
- Etablere et billede af det overordnede complianceniveau med tilhørende trends og anbefalinger
- Udarbejde og vedligeholde auditprogrammer og auditplaner
- Understøtte Compliance-træning af organisationen.
Udover dine kollegaer i Compliance Monitoring samarbejder du med mange forskellige afdelinger i lufthavnen. Du indgår altså i et tæt samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, hvor du på en saglig måde identificerer og begrunder afvigelser og derigennem er med til at sikre compliance i lufthavnen.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Vi ser frem til, at du med din faglighed og personlighed er en sikker hånd i auditeringen, hvor professionelle relationer skaber stor værdi og tryghed for både os og dine samarbejdspartnere.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du igennem relationer, tæt dialog og gensidig respekt skaber ny indsigt og dermed værdi i afdelingerne gennem auditering.
På den lange bane lykkes du, når vi sammen får udviklet en compliance-kultur, der sikrer, at alle naturligt tager ansvar og kender og forstår deres rolle og agerer proaktivt.
Vi klapper ekstra i hænderne, hvis du er en analytisk, lyttende og dialogsøgende auditor, der har sans for kommunikation og kan begå dig på alle niveauer fra driftsafdelinger til direktionsgangen.
Vi forventer i øvrigt at du har:
- En uddannelse som auditor (gerne lead auditor i ISO 27001 eller lign.)
- Gerne 5 års erfaring i at auditere, som gerne skal være anvendt for nylig
- Erfaring med at auditere eller arbejde med ISO-standarder og ledelsessystemer – erfaring med ISO 27001 standarden og informationssikkerhed er et krav. Du må også meget gerne kende til NIS2.
Om afdelingen
Vores afdeling består af seks relativt nye kollegaer med masser af erfaring inden for forskellige områder. Der er masser af gå-på-mod og appetit på den spændende opgave, vi står over for, hvor afdelingen skal konsolideres, og vi sammen skal lægge en langtidsholdbar og motiverende plan for, hvordan opgaverne fordeles. Der er altså stor mulighed for at få indflydelse på dit kommende jobindhold, ligesom du i den grad kan sætte dit præg på afdelingens gruppedynamikker og ’modus operandi’.
Organisatorisk har vi hjemme i et stærkt fagligt fællesskab med en masse andre specialister inden for Safety og Training Management.
Vores målsætning er, at vi opleves som kompetente, tillidsskabende og saglige. At kollegaer naturligt opsøger os, når der er behov for at få en åben snak om compliance-udfordringer.
Om Mikael, din nye leder
Jeg tror grundlæggende på det bedste i mennesker, og med mig som leder vil du opleve, at der er højt til loftet. Det oplever du ved, at jeg har tillid til dig samt, at du får vide rammer at arbejde indenfor.
Feedback og sparring er en del af hverdagen, så selvom du arbejder selvstændigt, vil du ikke opleve, at du står alene. Vi er sammen om opgaven, og vi er forbundet.
Det er desuden vigtigt for mig, at der er en god balance i dit/vores liv, så lyset ikke brænder ud hverken privat eller arbejdsmæssigt, så du vil opleve, at der bliver taget hensyn til alle.
Om os | Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi:
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest søndag den 27. april 2025.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Manager, Compliance Monitoring, Mikael Høj Jacobsen på: mikael.jacobsen@cph.dk
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.