Generelle oplysninger
Motiveres du af at sætte retningen for teamets udvikling, fremme effektivt samarbejde og levere professionelle løsninger, der sikrer reel forretningsværdi? Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen
Som Log Management Lead vil du i tæt samarbejde med serviceledelsen, bestående af afdelingsleder, service architect og service owner, sætte en tydelig retning for, hvordan teamet arbejder.
Du vil samtidig fastholde fokus på forretningsmål og tekniske leverancer, så du sikrer, at vores services skaber reel forretningsværdi.
En vigtig del af din opgave bliver derfor at sætte retningen for teamets ’ways of working’, hvor du vil udarbejde en klar og motiverende plan for, hvordan teamet skal arbejde for at opnå de bedste resultater.
I samarbejde med teamet vil du implementere planen og sikre, at den løbende bliver justeret og optimeret i takt med forandringer og nye krav.
Dine opgaver omfatter:
- At planlægge, estimere og prioritere teamets opgaver.
- At sikre, at både processer og teknologi er i overensstemmelse med compliancekrav.
- At koordinere samarbejdet på tværs af afdelinger og sikre overblik over fremdrift.
- At sætte retningen og facilitere teamets udvikling med fokus på blandt andet effektivitet.
- At følge op på og bidrage til forretningsmål om videreudvikling af vores log management-platform.
Vores Elastic-platform er en af Danmarks største, og vi har et stort fokus på optimering og automatisering af løsningerne. I takt med at platformen vækster, forventer vi, at du byder ind med klare visioner og engagement.
Teamet
Log Management-teamet er en del af Operational Security, som sammen med Endpoint Security udgør en vigtig del af vores Cyber Defence-område. Afdelingen spiller en nøglerolle i at sikre, at JN Data lever op til krav om compliance, kvalitet og stabilitet inden for it-sikkerhed.
Du bliver Lead for et team på 10 højt engagerede medarbejdere – fem i Danmark og fem på vores kontor i Warszawa. Du vil derfor arbejde i et miljø med nearshoring, hvor samarbejde på tværs af geografier er en integreret del af hverdagen.
Dig
Vi er på udkig efter en motiveret medarbejder med god forståelse for både compliance, teknologi og teamudvikling.
Vi forestiller os, at du har:
- +3 års erfaring med projektledelse, processer, teamudvikling og/eller faglig ledelse.
- Erfaring med tværorganisatorisk samarbejde og problemløsning.
- Indsigt i og solidt kendskab til compliancekrav, herunder ISO, PCI og SWIFT.
- Relevant erfaring fra den finansielle sektor samt indsigt i it-sikkerhed, SIEM og DevOps-værktøjer betragtes som en fordel, men ikke et krav.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Har en evne til at balancere koordinerende opgaver og hands-on-arbejde.
- Er en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk.
- Motiveres af at udvikle både mennesker og processer og trives i et miljø, hvor teknologien spiller en central rolle.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Kim Valdemar Larsen, på 26714697 eller kvl@jndata.dk.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
Afdeling:
Operational Security
Lokation:
Silkeborg/Roskilde
Ansættelsesform:
Fastansat
WE ARE ON
Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.
Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.
Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.
Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon