Vil du være med til at sikre, at krav til informationssikkerhed, som TV 2 er underlagt, bliver formidlet, overholdt og rapporteret på?
Så er du den, vi mangler i vores Sikkerhed & Compliance team i rollen som informationssikkerhedskonsulent.
Rollen
I rollen vil du have opgaver af compliancemæssig karakter som rådgivning, politikker og retningslinjer samt rapportering.
Du vil udarbejde sikkerhedsanalyser og risikovurderinger og have en bred samarbejdsflade i organisationen med udgangspunkt i TV 2 Teknologi.
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du kommer med tidligere erfaringer inden for udarbejdelse af politikker og forretningsgange inden for sikkerhed, og du kan formidle din viden, erfaringer og anbefalinger med gennemslagskraft. Derudover kræver rollen solide og dokumenterede projektledelseskompetencer, som vil være dit fundament i forhold til implementering af de forskellige tiltag.
Din profil
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en lignende rolle og kan genkende dig selv i følgende:
- Du har en relevant akademisk uddannelse evt. suppleret med en certificering inden for IT- eller informationssikkerhed.
- Du har kendskab til GDPR og NIS2 og standarderne PCI DSS, ISO 2700x og CIS18.
- Du har en generel indsigt i It-infrastruktur og systemlandskaber.
- Du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt på forretningsniveau.
Det er en bonus, hvis du derudover har indsigt i broadcasting teknologi og betalingsløsninger.
Dit nye team
Du bliver en del af Sikkerhed & Compliance teamet, som er en del af TV 2 Teknologi, som nu også udvider sikkerhedsområdet for at sikre, at TV 2 fremover er konkurrencedygtig og kan levere på vores strategiske målsætninger. Du vil opleve en kultur med fokus på udvikling, kreativitet og åbenhed, hvor vi værdsætter sparring og finder de bedste løsninger sammen.
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere dedikeret med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.
TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.
Søg stillingen
Du søger stillingen via formularen herunder. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdsplads på Kvægtorvet i Odense.
Vi ser frem til at høre fra dig!