Vil du være med til at styrke Danmarks sikkerhed og forståelsen af trusselsbilledet?
Kan du lede med ro og overblik i en ofte travl hverdag?
Trives du i et udviklende lederjob helt tæt på den politiske beslutningsproces?
Så er denne stilling sandsynligvis noget for dig.
Om os
Europa og Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, og det danske forsvar er i gang med en omfattende strategisk forandring, der indebærer en historisk styrkelse.
En nuanceret forståelse af trusselsbilledet er afgørende for at gennemføre den iværksatte strategiske forandring af Forsvaret.
Kontor for Efterretninger og Cyber er placeret i afdeling for Sikkerhed og Operationer som har til formål at sætte strategisk retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med regeringens og forsvarsministerens prioriteter.
Afdelingen arbejder for at udvikle internationale samarbejder og partnerskaber, der understøtter Danmarks sikkerhed, og som værner om vores værdier.
Kontorets ansvarsområde omfatter blandt andet efterretningsforhold, herunder tilsyn med og styring af Forsvarets Efterretningstjeneste, cyberområdet, hybride trusler, forhold vedr. rummet, militær sikkerhed samt investeringsscreening.
Om stillingen
Du vil som kontorchef have ansvaret for departementets bidrag inden for efterretninger og cyber. Din fornemmeste opgave vil være at lede kontoret, der foruden en kontorchef, består af en souschef, ti sagsbehandlere og en studentermedhjælper.
Kontorets opgaver er en kombination af langsigtede processer, krisehåndtering og aktuelle politiske sager.
Dit ansvar som kontorchef vil blandt andet omfatte:
- Rettidig orientering af direktion, minister og Folketing om og koordinering af konkrete trusler og efterretninger.
- Styring af udarbejdelse af relevante analyser af forhold og muligheder inden for eksempelvis cyber- og forsvarsområdet.
- Koordinering og prioritering af politiske sager og processer – ofte i samarbejde med øvrige sikkerhedsministerier.
Du vil opleve en hverdag i et dynamisk miljø med stor politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Opgaverne er varierende og afvekslende i både tid, omfang og indhold. Du vil opleve perioder med travlhed, hvor der kan være behov for, at du står til rådighed uden for normal arbejdstid.
Om dig
Du har en relevant akademisk eller militær uddannelsesbaggrund samt erfaring med ministerbetjening.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med blandt andet efterretninger, cyber, regeringssager samt strategi og analyse - i en sikkerhedspolitisk kontekst.
Som kontorchef i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at du:
- Har blik for at skære sagerne til, både indholds- og formidlingsmæssigt.
- Besidder en solid faglig forståelse og evnen til at fordybe dig i komplekse emner.
- Har evnen til at tage initiativ til at etablere og opretholde positive samarbejdsrelationer.
- Har klare værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).
- Er en motiverende og synlig leder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom ansættelsen forventes at ske på åremål.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Anja Baldorf på tlf. 32 66 59 51.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Sikkerhed og Operationer Tobias Elling Rehfeldpå tlf. 41 86 59 95
Ansøgningsfristen er 18. februar 2025.
Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Der vil blive afholdt løbende samtaler, og Forsvarsministeriet forbeholder sig ret til at ansætte en egnet kandidat, før ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.