Vær med til at udmønte Nationalbankens cybersikkerhedsstrategi på it-området og bidrage til at bankens kritiske it infrastruktur og systemportefølje kontinuerligt sikres mod kendte og nye cybertrusler . Med dit faglige udsyn, holistiske tilgang til it-sikkerhed og gode formidlingsevner kan du blive guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er 23. marts 2025.
Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Her bidrager du til vitale systemer, der har essentiel betydning for din, min og hele Danmarks økonomi. Vores it understøtter hele den finansielle sektor, bankens kerneopgaver og en velkørende arbejdsplads.
Som Cyber Security Manager er du en del af afdelingen IT & Digitalisering, hvor vi, faciliterer og leder arbejdet med at binde strategi, forretning og teknologi endnu bedre sammen.
Du kommer til at arbejde i sektionen IT Sikkerhed og Arkitektur, som bidrager med høj arkitektur- og sikkerhedsmæssig faglighed til understøttelse af bankens kernefunktioner, og er en helt central rådgiver for forretningen, for at understøtte bankens formål om at sikre Danmark en robust økonomi.
Dine primære opgaver omfatter:
- Skriftlig ledelsesrapportering af det aktuelle sikkerheds- og trusselsniveau.
- Samarbejde med leverandører om tekniske it-sikkerhedstiltag og rapportering.
- Vejledning og rådgivning internt i organisationen ud fra en risikobaseret tilgang.
- Operationalisering af sikkerhedspolitikker og retningslinjer.
- Pleje strategisk samarbejde med eksterne parter.
- Opfølgning på relevante revisionsanbefalinger.
Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
Hos os indgår du i et outsourcing-setup. Vi bevæger os fra at gøre alt selv til i stedet at facilitere og lede arbejdet med at binde strategi, forretning og teknologi endnu bedre sammen. Det betyder, at vi alle må være åbne, nysgerrige og nytænkende.
Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Cyber Security Manager.
Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:
- Du har overblik og kan orkestrere forskellige opgaver på én gang
- Du arbejder struktureret og organiseret
- Du er god til skriftlig formidling og kan omsætte teknik til sprog som både kan forstås af forretning og de forskellige ledelseslag
- Du har gode samarbejdsevner og kan koordinere og samarbejde internt og eksternt med leverandører og samarbejdspartnere
- Forståelse/indsigt i tekniske it-sikkerhedsforanstaltninger
- Det er en fordel at have et godt kendskab til best practices indenfor it-sikkerhed og standarder som DORA, CIS og ISO27001/2 samt kendskab til it-infrastruktur.
Du er guld værd i Nationalbanken
Vi står overfor en epokegørende tilkobling til en fælleseuropæisk infrastruktur. Vi samler vores it-services på færre systemer og rydder op for at forebygge legacy. Vi cybersikrer vores platforme, og vi bevæger os endnu tættere på forretningen. Flere af vores systemer er allerede i skyen, og vi er længere fremme end andre centralbanker. Men der er stadig meget at gøre – og du er med til at rykke Nationalbankens it-løsninger ind i fremtiden.
Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det.
Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.
Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?
Du bliver en del af et team, hvor vi har blik for cybertrusselsbilledet og løbende faciliterer initiativer til styrkelse af Nationalbankens sikkerhedspositur.
Vi er nysgerrige, lægger vægt på et tværgående samarbejde og er en eftertragtet samarbejdspartner i spændingsfeltet mellem forretning og leverandører. Et vigtigt og enestående område for Nationalbanken, hvor du kan være med til at gøre en forskel
Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?
I vores team har vi et tæt samarbejde med forretningen, øvrige teams i IT og Digitalisering, samt et bredt spektrum af IT- leverandører og ikke mindst vores kollegaer hos andre centralbanker i Europa.
Vi byder ind med viden, sætter retning, rådgiver interessenter og faciliterer eksekveringen af sikkerhedsmæssige beslutninger, alt imens vi samtidig har det sjovt og en uformel omgangstone
Hvordan understøtter vi din udvikling?
Vi er inkluderende, spiller hinanden gode, uddelegerer ansvar og giver plads til nytænkning. Vi søger inspiration via konferencer, kurser og ikke mindst gennem samarbejdet med den Europæiske Centralbank og så har vi et aktivt foreningsliv, hvor vi kan deltage i mange forskellige fritidsaktiviteter i Nationalbanken, bl.a. Bankbar og forskellige sportsaktiviteter som padle, løb, yoga, tennis og fodbold. Teamet deltager aktivt i Nationalbankens idrætsforening, og bidrager altid til den gode stemning når der er sociale arrangementer
Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?
God ledelse er tilpasset den enkelte medarbejders behov. Her skal man som leder altid vise interesse, tillid og respekt ligesom man skal være tydelig omkring hvor teamet skaber værdi ved eksekvering bankens strategiske målsætning og have blik for hvordan medarbejderne spiller hinanden gode undervejs i processen
Hvor skal jeg arbejde?
Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år.
Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamlederen for IT-sikkerhed, Thomas Brasholt på +45 3363 6387 eller tbr@nationalbanken.dk
Chef for IT Sikkerhed og Arkitektur, Jesper Vosgerau på +45 3363 6042 eller jevo@nationalbanken.dk.
Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Anita Ray på +45 3363 6068 eller aray@nationalbanken.dk.
Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet i et tekstfelt. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest eller blive sikkerhedsgodkendt.
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025.